Handelsbetingelser

Betaling

Alle priser på MiniJacobi.dk er oplyst i DKK / Danske Kroner.

MiniJacobi.dk modtager betaling med følgende kreditkort: MobilePay, Dankort, VISA, Mastercard og American Express. Ved brug af kort pålægges gebyr.

Det er også muligt at betale via ViaBill – læs vilkår her.

Når du laver en bestilling på www.MiniJacobi.dk, trækker vi først beløbet fra din konto, når varen afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Børnepenge og lønningsdag

Hvis du ønsker at udskyde betalingen til børnepengene eller lønningsdag, skal du blot vælge ViaBill som betalingsmåde.

ViaBill er for dig, der vil betale samme pris for varen – blot i mindre bidder. Der er ingen renter og gebyrer op til 2000 kr.

!! OBS !!

Hvis du ønsker at betale med VIABILL, kan du ikke benytte denne service – betaling vil blive trukket med det samme.

Vælger du én af servicerne 'Løn' eller 'Børnepenge' ved checkout, kan du max. lægge en ordre på DKK 3.000,- ad gangen med disse kreditmuligheder.

Hvis en vare nedsættes i kreditperioden, efter den er købt/bestilt, vil prisen ikke blive ændret, når pengene hæves. Vi forbeholder os retten til at sende en rykker, hvis det ikke er muligt at hæve pengene den pågældende dag.

Selvom der returneres varer, inden pengene er hævet, vil beløbet for betaling med løn eller børnepenge alligevel blive trukket den første dag i måneden eller den 20., da der er ydet kreditservice. Ved evt. returnering af alle varer i en ordre, der også er tilvalgt kredit (løn eller børnepenge), behandles returpakken ikke før den valgte kreditdato. Du modtager ikke en bekræftelse på evt. modtaget returvare fra os før behandling af returpakken på den valgte kreditdato. Vi anbefaler derfor, at du selv følger returpakken via Track & Trace.

Da betalingen ved kredit hæves automatisk, vil du opleve, at det fulde beløb hæves på den givne betalingsdato, også selvom du i mellemtiden har sendt én eller flere varer retur. Har du siden købet er gennemført sendt én eller flere varer retur, skal du være opmærksom på, at returordren behandles manuelt inden for 3 hverdage fra betalingsdatoen. Når din returordre er behandlet, modtager du en automatisk mail fra vores shopsystem omkring refunderingen.

Kredit til løn eller børnepenge ydes pr. ordre – har du flere ordrer, skal beløbet derfor betales pr. ordre.

Prismatch / 14 dages prisgaranti

Hos MiniJacobi.dk tilbyder vi prismatch på alle varer op til -50%, hvis du finder dem billigere på en anden dansk webshop. Skriv blot til os i kommentarfeltet, når du afgiver din ordre, så sender vi dig et gavekort på differencen, hvis kriterier for prismatch herunder er opfyldt.

For at sikre en fair sammenligning skal følgende dog være opfyldt for at opnå prismatch:

  • Der skal være tale om nøjagtig den samme vare (model, farve og str.)
  • Varen skal være på lager i den pågældende webshop
  • Du skal kunne dokumentere prisen (f.eks. i form af et link eller screenshot)
  • Det er prisen inklusive evt. fragtomkostninger, der matches
  • Prismatch gælder ikke ved ophørsudsalg, pakkerabat, max. 1 stk. pr. kunde eller lignende samt priser, der kræver medlemskab/VIP eller anden form for betaling for at få adgang til tilbuddet

Har du allerede købt og modtaget din ordre fra MiniJacobi.dk, men finder samme vare (model, farve og str.) billigere på en anden dansk webshop, så tilbyder vi dig 14 dages prisgaranti.

Dette betyder, at hvis du inden for 14 dage fra afsendelse af din bestilling finder én eller flere varer billigere på en anden dansk webshop efter ovenstående kriterier, så sender vi dig et gavekort på differencen. Send os blot en mail eller SMS og husk gerne link eller skærmbillede.

Returneres en vare, hvorpå der er ydet prismatch eller udstedt gavekort på differencen, bortfalder prisgarantien. Et eventuelt udstedt gavekort annulleres. Er gavekortet allerede helt eller delvist anvendt, modregnes den anvendte værdi i refunderingen.

Levering

MiniJacobi.dk leverer til det meste af Verden.

For levering til Danmark gælder følgende:

  • Forsendelsen af varer sker med GLS. Leveringstid 1–3 hverdage.
  • Fri fragt ved køb over DKK 499,00 uden omdeling.
  • Afhentning på posthus/pakkeshop DKK 29,00 for ordrer på DKK 0,00–499,00.
  • Levering til din privatadresse DKK 49,00 uanset ordrens størrelse/pris.
  • Alle bestillinger afsendes senest den følgende hverdag og samme dag, hvis du bestiller inden kl. 14.00 (der kan opstå forsinkelser i udsalgsperioder).
  • Du har naturligvis 14 dages fuld returret og kan altid få dine penge tilbage.

MiniJacobi.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS. I tilfælde af meget forsinkede eller udeblevne leverancer fremsender vi en ny leverance, hvis muligt, uden beregning for dig.

For levering til udlandet:

  • Levering med GLS eller PostNord.
  • Prisen kan variere alt efter, hvor og hvordan du vil have sendt din pakke.
  • Alle bestillinger afsendes senest den følgende hverdag.
  • Du har naturligvis 14 dages fuld returret og kan altid få dine penge tilbage.
  • Alle forsendelser er værdiforsikrede og sendes som pakker.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.MiniJacobi.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du:

a) har modtaget din vare

b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis

c) får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse oprette en sag via vores returportal. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Har du modtaget en købsbetinget gave, skal denne returneres, hvis du returnerer hele eller dele af ordren, så betingelserne for gaven ikke længere er opfyldt. Hvis vi ikke modtager den købsbetingede gave retur, fratrækkes gavens værdi ved refunderingen.

Har du i forbindelse med dit køb modtaget en købsbetinget voucher, rabatkode eller anden fordel til et senere køb, bortfalder denne, hvis du returnerer hele eller dele af ordren, så betingelserne for at modtage fordelen ikke længere er opfyldt. En endnu ikke anvendt voucher, rabatkode eller anden fordel kan i så fald blive deaktiveret.

Har du købt varer som en del af et købsbetinget tilbud eller bundle, fx "Vælg 4 – betal for 3", er rabatten betinget af, at betingelserne for tilbuddet fortsat er opfyldt.

Returnerer du én eller flere varer, således at betingelserne for tilbuddet ikke længere er opfyldt, bortfalder rabatten, og refunderingen beregnes herefter ud fra de varer, du beholder.

Nægter du modtagelse på en pakke, fratrækkes kr. 69,- til at dække omkostningerne for returnering.

Ombytning

Vi tilbyder ikke ombytning.

Ombytning ses som retur ved MiniJacobi.dk, og de samme regler gælder herfor.

Hvis du ønsker en anden størrelse eller en anden vare, skal du returnere den vare, du ikke ønsker at beholde, og lave en ny ordre på webshoppen.

Ved returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb via vores returportal.

Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Vi opfordrer til, at man returnerer varerne som forsikret pakkepost. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Behandlingstiden for din returordre vil typisk være 2–5 hverdage med forbehold for længere behandlingstid i travle perioder.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden omdeling eller lignende.

Benytter du vores returportal på en ordre i Danmark, bliver returfragten på DKK 39,00 fratrukket dit tilgodehavende for den/de varer, der returneres.

Benytter du vores returportal på en ordre uden for Danmark, men inden for EU, bliver returfragten på DKK 199,00 fratrukket dit tilgodehavende.

Når retursagen er oprettet, får du en QR-kode til din returforsendelse. QR-koden vises i returportalen og sendes også til dig pr. mail.

Pak varen/varerne forsvarligt og tag pakken med til en valgfri GLS Pakkeshop. Vis QR-koden på din telefon ved indlevering – GLS scanner koden, printer din returlabel og sætter den på pakken for dig. Du behøver derfor ikke selv at printe en returlabel.

Husk at få en kvittering for indleveringen hos GLS og gem den, indtil din retur er færdigbehandlet.

Det er også muligt at indlevere returvarer direkte på vores lager – helt gratis. Ønsker du at indlevere din retur direkte på lageret, behøver du ikke oprette en retursag i returportalen. Medbring blot varen/varerne sammen med oplysninger om dit ordrenummer inden for returfristen.

Har du allerede oprettet en retursag via returportalen, men vælger at indlevere varen direkte på lageret eller selv sørge for returforsendelsen, bliver returfragten naturligvis fjernet, inden din retur behandles og refunderes.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Hvis pakken returneres til os pga. manglende afhentning, forbeholder vi os ret til at opkræve et gebyr på DKK 69,00 for ordrer i Danmark og DKK 199,00 for ordrer uden for Danmark.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet ud over, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Modtager vi en vare retur, der er forringet i værdi pga. makeup, dyrehår, lugtgener eller lignende, vil der blive modregnet 10% af købsprisen ved refundering, da varen ikke vil kunne sælges til en anden kunde. Vil det være nødvendigt med rens af varen, inden den igen vil kunne sælges, vil udgiften for rens blive modregnet i købsprisen inden refundering.

Modtager vi en vare retur, som er ændret – omsyet, har fået fjernet mærker eller på anden måde er ændret i forhold til originalen – vil din retur blive afvist, og varen sendes tilbage til dig som kunde i samme stand, som den er modtaget.

Ved retur skal du blot tænke på, om du selv ville modtage varen i den stand, du sender den retur i.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Varer returneres til:

MiniJacobi.dk
Enggårdsgade 27
9000 Aalborg

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

I henhold til købeloven har du to års reklamationsret. Reklamationsretten gælder, hvis varen har en fejl eller mangel, og du har brugt varen på almindelig og forsvarlig vis. Reklamationsretten dækker ikke skader, der skyldes almindeligt slid, forkert brug eller forkert vask/vedligeholdelse.

Er der tale om en fejl eller mangel som følge af en fabriks- eller produktionsfejl, skal du hurtigst muligt oprette en reklamationssag via vores returportal.

Log ind med den e-mailadresse, du benyttede ved købet, samt det pågældende ordrenummer.

I returportalen vælger du den/de varer, reklamationen omhandler, beskriver fejlen eller manglen og vedhæfter et billede, så vi har de nødvendige oplysninger til behandlingen af din reklamation.

Når reklamationssagen er oprettet, får du en QR-kode til returforsendelsen. QR-koden vises i returportalen og sendes også til dig pr. mail.

Pak varen forsvarligt inden returnering. Har varen været i brug, skal den være rengjort og fri for fx madrester, mudder og andet snavs, inden den sendes retur. Varen skal kunne håndteres og undersøges i forbindelse med behandlingen af reklamationen og kan i nogle tilfælde blive sendt videre til fx reparation.

Tag derefter pakken med til en valgfri GLS Pakkeshop. Vis QR-koden på din telefon – GLS scanner koden, printer returlabelen og sætter den på pakken for dig. Du behøver derfor ikke selv at printe en returlabel.

Husk at få en kvittering for indleveringen hos GLS og gem den, indtil reklamationen er færdigbehandlet.

Når vi modtager varen på vores lager, behandler vi reklamationen hurtigst muligt og om nødvendigt i samråd med vores leverandør. Afhængigt af reklamationen sørger vi for reparation/udbedring eller fremsendelse af en ny vare, hvis det er muligt. Er dette ikke muligt, refunderes købet.

Er reklamationen berettiget, koster returforsendelsen naturligvis ikke noget.

Reklamationer skal oprettes via vores returportal og varen indsendes til vores lager. Vi behandler derfor ikke reklamationer alene via mail, SMS eller sociale medier.

Vi tager forbehold for prisændringer samt indtastningsfejl på siden.

Persondatapolitik

Ingen personlige oplysninger, der registreres på MiniJacobi.dk, bliver overdraget, solgt eller på anden vis gjort tilgængelige for tredjepart. Alle informationer opbevares på betryggende vis og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos MiniJacobi.dk.

Ved køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne registreres hos MiniJacobi.dk og transmitteres og lagres elektronisk i ukrypteret form. Vi gemmer oplysningerne i 5 år, hvorefter de slettes. Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra evt. køb foretages. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Oplysninger afgivet til MiniJacobi.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Du kan frit vælge at få din e-mailadresse optaget på en mailingliste hos MiniJacobi.dk, så du kan modtage vores nyhedsbrev ca. 4–6 gange om måneden. E-mailadressen videregives ikke til andre. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet igen.

Som registreret hos MiniJacobi.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til MiniJacobi.dk via e-mail mail@minijacobi.dk.