Reklamation
Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
I henhold til købeloven har du to års reklamationsret. Reklamationsretten gælder, hvis varen har en fejl eller mangel, og du har brugt varen på almindelig og forsvarlig vis. Reklamationsretten dækker ikke skader, der skyldes almindeligt slid, forkert brug eller forkert vask/vedligeholdelse.
Er der tale om en fejl eller mangel som følge af en fabriks- eller produktionsfejl, skal du hurtigst muligt oprette en reklamationssag via vores returportal.
Log ind med den e-mailadresse, du benyttede ved købet, samt det pågældende ordrenummer.
I returportalen vælger du den/de varer, reklamationen omhandler, beskriver fejlen eller manglen og vedhæfter et billede, så vi har de nødvendige oplysninger til behandlingen af din reklamation.
Når reklamationssagen er oprettet, får du en QR-kode til returforsendelsen. QR-koden vises i returportalen og sendes også til dig pr. mail.
Pak varen forsvarligt inden returnering. Har varen været i brug, skal den være rengjort og fri for fx madrester, mudder og andet snavs, inden den sendes retur. Varen skal kunne håndteres og undersøges i forbindelse med behandlingen af reklamationen og kan i nogle tilfælde blive sendt videre til fx reparation.
Tag derefter pakken med til en valgfri GLS Pakkeshop. Vis QR-koden på din telefon – GLS scanner koden, printer returlabelen og sætter den på pakken for dig. Du behøver derfor ikke selv at printe en returlabel.
Husk at få en kvittering for indleveringen hos GLS og gem den, indtil reklamationen er færdigbehandlet.
Når vi modtager varen på vores lager, behandler vi reklamationen hurtigst muligt og om nødvendigt i samråd med vores leverandør. Afhængigt af reklamationen sørger vi for reparation/udbedring eller fremsendelse af en ny vare, hvis det er muligt. Er dette ikke muligt, refunderes købet.
Er reklamationen berettiget, koster returforsendelsen naturligvis ikke noget.
Reklamationer skal oprettes via vores returportal og varen indsendes til vores lager. Vi behandler derfor ikke reklamationer alene via mail, SMS eller sociale medier.